Inden de allerstørste stjerner spiller fodbold VM i Qatar, så spiller de allerældste VM i Roskilde!
I år rammer fodbold-VM feberen Roskilde, hvor de uofficielle verdensmesterskaber for de ældste og mest erfarne fodboldspillere over 70 år løber af stablen i august under sloganet Fodbold Kender Ingen Alder.
Turneringen afholdes 24. – 26. august i Roskilde Idrætspark med deltagelse af hold fra USA, Australien, Japan, Wales, England, Tyskland og Danmark. Fra England og Wales deltager de to landes officielle landshold, mens de øvrige hold er regionshold.
I alt deltager 7 lande, 25 hold og 332 spillere i 70+ og 75+ kategorien.