This is a repeating event

Sommerunderholdning i Roskilde

13jul10:0010:40Sommerunderholdning i Roskildefor børn!

Sommerunderholdning i Roskilde - for børn

Info

Hver torsdag i juli er der sommerunderholdning for børn i Folkeparken.
Sommerunderholdning er for alle børn og deres voksne. I vil bl.a. kunne opleve Ramasjang Mysteriet LIVE og være med til at finde skurken sammen med Kristian. Sommerunderholdningen er ganske gratis – og kræver ingen forudbestilte billetter. I skal bare møde op og hygge jer.
——

Oda Omvendt – Under overfladen
Torsdag d. 13. juli kl. 10-10.40

Opfinderen Oda Omvendt tager jer med på en eventyrlig rejse – under havet! Oda med det seje hår, bare tæer og prikker på armene gør jer klogere på, hvordan vi kan bruge vores fantasi på de vildeste måder.Vi skal på en spændende ekspedition under overfladen. Hvilke seje væsner finder vi dér? Hvordan er det at bo under havet? Oda har selvfølgelig sin magiske zapper med – og børnene hjælper Oda med at lade fantasien styre showet.

Mek Pek & Habbasutterne
Torsdag d. 20. juli kl. 10-10.50

Kom og oplev en forrygende koncert med Mek Pek. Mek Pek spiller ca. 100 børnekoncerter om året, og har en eminent sans for publikum. Repertoiret er fra Mek Pek & Habbasutternes 3 børne-albums og sammen med de kendte sange fra Åh Abe-pladerne leverer de et skønt og livligt show. Kom og syng med og få en fantastisk oplevelse, når Mek Pek og Habbasutterne igen gæster Folkeparken.

Kaya Brüel & Ole Kibsgaard
Torsdag d. 27. juli kl. 10-10.50

Kom og oplev to af landets dygtigste sangere og musikere. Kaya Brüel har indspillet et hav af albums og sange, og Ole Kibsgaard er en af landets mest benyttede musikere og han er blandt andet kendt som vært i “Kaj og Andrea” på DR.
Som duo går de 20 år tilbage og har udgivet op til flere albums sammen.

Tid

(Torsdag) 10:00 - 10:40

Sted

Folkeparken, Amfiteatret

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *