Gør et skønt loppefund i Roskildes hyggeligste Købmandsgård!
Vinteroprydningen er overstået og alle mulige skæve, sjove, fine og nostalgiske ting og sager er dukket op på lofter, i kældre og i de gamle depoter.
Det laver Lützhøfts Købmandsgård et lille loppemarked ud af torsdag og fredag i vinterferien, hvor du kan købe et godt loppefund til en god pris.
Butikken holder åbent, så kig endelig ind og find varer, som du ikke vidste, du havde brug for.
Alle er velkomne og det er gratis!