Roskilde Domkirke inviterer til uhyggelige fortællinger i Domkirken.
Stormen raser, bølgerne pisker, og skibet er ved at gå ned.
Alle på skibet er bange, for de ved, at det er en hav-dæmon. Dæmonen kræver et offer, men et helt særligt kranie redder dagen. Få hele historien og kom med på en uhyggelig tur i Domkirken.
Lær om den trebenede hest fra helvede og om Christian 4.’s forsvar mod genfærd — og der skal også synges en uhyggelig salme!
Omvisningen er en ferieaktivitet for både børn og voksne.
Alle hverdage i uge 7 & 8 kl. 10.30, 11.30 og 12.30.
Der er ingen tilmelding og det er gratis, når entre er betalt.